det har været en speciel uge.
mandag var vi til eksamen på sem., den første januar eksamen i vores tid på seminariet. den første eksamen hvor vi begge to skulle op samme dag og den første, og heldigvis den sidste, eksamen i almen didaktik. efter eksamen tog vi direkte ned til toge for der fra et køre til århus for at besøge kirstine og tine. søren kom først fra arbejde ved halv sekstiden. hvorefter vi fik bestilt italiensk mad fra restaurant & vinbar grappa.
vi bestilte: risotto med hellefisk, tortellini med svampe, spaghetti alla carbonara (godt med hvidløg) og pasta pollo (med frisk salvie og hvidløgssmør). maden var fantastisk, men da søren ringe ned for at bestille, fik han en forkert tid, så han måtte vendte en halv time dernede inden maden var klar og da han så kom hjem med maden og var på vej på af trappen kom han i tanke om at han ikke fik brød med, det brød tine have set frem til. øv øv træls når små ting er ved at ødelægge en ellers positiv oplevelse - maden.
tirsdag havde vi besøg af malene der kom for at lave en andesteg hun havde fået af hendes mormor, der havde vundet den i banko.
det blev den helt store julemiddag, men rødkål, brune, hvide og franske kartofler, og brun andesovs. en hyggelig aften med rødvin og matador (spillet, det med pengene).
onsdag spiste vi frokost på olivia og louise skulle på arbejde om eftermiddagen.
torsdag var afslapning og venten på en pakke der skulle komme fra apple, en trådløs mus jeg fik til jul. om aftenen var jeg til musikteater ude på sem.
fredag gik louise og jeg ind til byen, vi postede et brev til kirstine og hendes forældre, vi var på centralbiblioteket og på seminariets bibliotek. vi var i stereo studie og arnold busck. og så var det min tur til at arbejde.
lørdag formiddag havde louise en aftale med rikke om at drikke formiddagskaffe så jeg var alene hjemme, og fik ordnet en tøjvask, køkkenet og skrevet indlæget om nashville skyline.
der var julefrokost på louises arbejde. Så jeg så kriminalkommissær barnaby på dr. Jeg fandt en lille dansk fanside om den sympatiske kriminalkommissær. Se mere her.
og om minsandten det åbne internet leksikon wikipedia ikke også har en et opslag om serien.
søndag var jeg i gang med læsning til bacheloropgaven og så dr’s nye thriller forbrydelsen.
og så, ja så er det blevet mandag igen.
-mrb
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar